I 2009 var min familie og jeg en tur til Kroatien (www.miol.dk/kroatien2009.htm). Vi besøgte 12 campingpladser - stort set alle var placeret ved kysten. Overalt var der campister med oppustelige gummibåde. De blev brugt til transport og/eller vandsport. Jeg har aldrig haft en båd, men dette fænomen gjorde mig noget interesseret. VI MÅTTE HAVE EN BÅD.

Hvilken skulle det være? Hvad kræves der? Hvad koster det? Hvordan får man den i vandet?

Der var mange nye spørgsmål.

Formålet med denne side er, at dele ud af mine erfaringer. Jeg er ingen ekspert. Jeg forsøger blot at hjælpe andre igang, såfremt de skulle stå i samme situation som jeg efter mit besøg i Kroatien.

Hvis du mener, der mangler noget eller hvis du har forslag til ændringer eller forbedringer, så er du velkommen til at kontakte mig. Mail-adressen er miol@live.dk.  

Valg af gummibåd

Der findes en række forskellige mærker, men de mest populære er nok Zodiac og SilverStream. Jeg har en Zodiac, men vil i øvrigt ikke deltage i en diskussion om, hvad der er godt og hvad der er skidt. Det må være op til den enkelte og deres pengepung og lyst til at investere i projektet. Hvis man skal have en båd til 4-5 personer, så er prisen mellem 6.000 kr. og 20.000 kr.

Men helt afgørende er det at vælge en båd med den rigtige opbygning. Det gælder især bunden af båden - også kaldet bådens "deck" eller "dæk".

Der findes primært tre typer:

  • Træbund (en række træplader, der samles for at udgøre bunden man går/står på)
  • Aluminiumsbund (en række auluminiumsplader, der samles for at udgøre bunden man går/står på

  • Luftbund (en oppustelig bund)

Den første model er den billigste og den sidste er den dyreste.

Jeg har valgt en båd med oppustelig bund. Det har jeg ikke gjort fordi det er den dyreste, men fordi jeg ofte rejser med autocamper med mange korte stop. Dermed har jeg brug for at få båden ud i en fart, få den pustet op og få den i vandet. Jo mere man skal samle - jo mere besværligt er det og jo længere tid tager det. Men da en båd med oppustelig bund koster når det dobbelte af en med træbund, så betyder det også, at det er behovet der skal afgøre valget. Ligger man på en campingplads hele sommeren og bruger man ikke båden på mange forskellige kort ture, så skal man nok ikke ofre en luftbund. Men som sagt - behovet må afgøre valget. 

Med hesyn til længden af båden, så afgøres den normal af den vægt som skal transporters. Vi er 5 i familien og hos Zodiac kræver dette en båd 3,10 meter.  

Vi har købt en Zodiac Fastroller ACTI-V INTL på 3,10 m. 

Med købet følger årer (som naturligvis er et "must",  hvis motoren skulle svigte) samt en pumpe. Nu vil du være klart til at sejle - dog ikke så hurtigt, da vi ikke er nået til motoren :-) 

Der er 2 stk. tilbehør, som jeg lige tillader mig at gøre opmærksom på.

  • Pumpe
    Med båden følger der en almindelig manuel pumpe, som ud
    mærket kan anvendes til at puste båden op. Hvis man ikke har tålmodighed til dette, så kan man investere i en elektrisk pumpe. De fås til både 12v og 220v og er i prisklassen mellem 300 kr. og 1.100 kr. Jeg har en elektrisk pumpe og det tager nok 10 minutter at puste båden op - jeg ville nødigt undvære den.
  • Søsætningshjul
    Når man har båden med både udstyr og motor, så kan den godt være lidt tung at bære. Derfor kan man montere søsætningshjul, som der hjul, der monteres på agterspejlet. Nogle modeller skal skues af, når båden skal sættes i vandet - andre kan vippes op.
    Dette er en god investering, hvis man ikke har den vogn eller trailer til at trække båden når den skal i vandet. Jeg har erhvervet et sæt til under 1.000 kr.

 

Valg af motor

Der findes 2-taktsmotorer og 4-takts motorer. 4-taktsmotorer er mest moderne, de støjer mindre og de bruger langt mindre brændstof end 2-takst motorer.

Desværre har de også en række ulemper. De er større, tungere og dyrere end 2-taktsmotorer. Jeg har en 2-takts motor. Priserne går fra. ca. 8.000 (for 5 HK) til ca. 20.000 (15 HK). Når man skal på camping vil man jo gerne have noget, der ikke fylder så meget og helst heller ikke vejer for meget - derfor har mit vaæg været en 2-takter.

Et godt råd er, at du ikke køber en for lille motor. En gummibåd skal helst kunne komme op og plane på vandet. Og hvad betyder det så?
Når du starter båden, vil du se at stævnen stikker lidt i vejret og at båden skubber vandet foran sig. Der kommer langsomt mere og mere fart på og på et tidspunkt kommer båden oven på vandet - den planer. Dermed stiger hastigheden betragteligt og meget pludseligt. Samtidigt falder benzinforbruget. Man kommer ikke langt, hvis man har en så lille motor, at man ikke kan plane.

Det afgørende er naturligvis dine behov.

Vores båd er til 5 personer og vi har en 15 HK motor. Jeg har flere gange været i så høje bølger, at jeg har været glad for den ekstra motorkraft. Jeg har sat bæde i ved Vedbæk og sejlet ind til Københavns kanaler. Det er en tur på ca. 40 km., noget som man næppe orker, hvis båden ikke kan plane. 

 

Forudsætninger

Motorbådscertifikat

I Danmark skal man have motorbådscertifikat, hvis bådens motor har en vis srrelse i forhold til bådens længde.

Der gælder formlen: ((længde * længde) + 3) * 1,36.

Såfremt dette tal er mindre end antallet af HK på motoren, så skal du have certifikat til motorbåd. I mit tilfælde bliver det:

((3,10 * 3,10) + 3) * 1,36 = 17,1. Jeg har en 15 HK motor og dermed er det ikke nødvendigt med certifikat (i Danmark). 

Desuden gælder der reglen at hvis båden er mindre end 4 meter og motoren er mindre 27 HK, så skal ovenstående regel slet ikke i anvendelse. Så også af den grund er der ikke brug for et certifikat.

Selvom der ikke stilles krav om, at du skal have et motorbådscertifikat, så kan det alligevel være en rigtig god ide at erhverve tilladelsen. For der første har kurset en hel del fornuftigt indhold (redning af mand overbord, søkort, vigeregler etc.) og for det andet er der mange andre lande, der har en noget skrappere lovgivning end det er tilfældet i Danmark (det plejer eller at være omvendt).

Du kan finde flere steder, hvor du kan erhverve certifikatet. Det tager 1-2 dage og koster ca. 2.000 kr. - penge der er givet godt ud.

I Kroatien må man slet ikke føre en motordrevet båd uden et certifikat. Også i Tyskland er reglerne skrappere end i Danmark.
Derfor har jeg også taget er certifikat.

VHF-certifikat
Den mest almindelige kommunikationsform til søs er VHF-radio. Hvis du har en lille gummibåd og du altid sejler tæt ved kysten, hvor der er masser af mennesker, så er det næppe nødvendigt med det radiocertifikat.

Jeg er dog igang med at tage certifikatet. For det første elsker jeg at sejle i Københavns havn med de mange kanaler og der stilles krav om, at man kan komme i kontakt med dig, når du sejler i havnen (du skal kunne kaldes på kanal 12). For det andet, så vil jeg gerne have den ekstra sikkerhed - hvis der nu skulle ske noget med mig eller min familie. Det kan f.eks. være på en lille svip-tur til Sverige.
VHF-radioen indgår i sikkerhedsberedskabet - det gør en mobiltelefon ikke. Samtidig kan du få små bærbare VHF-radioer, der kan tåle vand - hvis nu uheldet skulle være ude. 

Du må ikke anvende VHF-radio uden at have et certifikat. Derudover skal du have en VHF-radio (1.000 - 1.500 kr. for en bærbar) og et kaldesignal. Jeg har en bærbar VHF-radio, som koster omkring 1.500 kroner (den kan flyde og tåler vand, hvilket er praktisk i en gummibåd). Kaldesignalet får man ved at indsende et skema til Søfartsstyrelsen, hvorefter du modtager et kaldesignalbevis.

Jeg er ved at tage certifikatet hos VHF-skolen (www.vhfskolen.dk). Der er en utrolig fink mand, der lyder navnet Mogens. Han har VHF-kuser, som du kan gennemføre fra over internettet, han har udstyr og han hjælper med at svare på den mange dumme spørgsmål, som man har i starten. Internet-undervisningen passer mig perfekt og materialet er lige til at gå til. 

VHF-kaldesignalet har en ekstra fordel. Man får et dokument, der viser bådens navn samt kaldesignal. Det kan være ganske nyttigt, når man er i udlandet. I f.eks. Kroatien, skal man have tilladelse til at føre en båd der er over 3 meter eller som har en motor på mere end 5 hk. Der findes ikke et dansk register for småbåde (det gør der i mange andre lande) og dermed kan kaldesignalet, være det dokument, som du kan bruge som erstatning for et "owner certificate". Diverse debatfora viser, at dette gør det meget nemmere, når man skal diskutere med myndighederne i andre lande.   

Inden du sejler

Når du har pustet båden op og monteret motoren, så er du klar. Dog vil jeg anbefale lidt ekstraudstyr:

Dette b�r du som minumum have med:

  • Anker med reb (minimum 5 gange vanddybden)

  • Redningsveste eller svømmeveste (lovbefalet)

  • Kniv (hvis du eller båden bliver viklet ind i noget - f.eks. fiskegarn)

  • Fortøjning

  • Nok brændstof

  • Årer (hvis du får motorstop)

Og så er det en rigtig god ide at planlægge turen. Hvor skal jeg hen? Hvad kan du forvente? Hvor kan jeg tanke?

    Dette kan du have med:

    • Kompas (hvis du skulle miste orienteringen) 

    • VHF-radio

    • 2-taktsolie, hvis du bruger olieblandet benzin

    • Kontanter til ekstra brændstof (i mange havne er der automater) 

    • Solbriller

    • Badetøj :-)

     

    Pakke ud og pakke ind

    Jeg har indnu ikke taget nogle billeder af udpakningen. Men det foregår ganske let og jeg vil ansl, at det tager 15-20 minutter skal klargøre båden, dvs. puste den op, fastgøre motor og årer samt at gennegå huskelisten, som beskrevet ovenfor.

    Når du skal pakke den sammen skal du igennem følgende:

    Her ses båden på en campingplads omkring Holbæk. Den har lige været en tur på Orø.

     

    Motor, årer og sæde fjernes.

     

    Søsætningshjul fjernes og ventiler (3. stk.) åbnes.

     

    Båden foldes sammen.

     

    Voila - her ses båd og motor. Stolen er mest med for at man kan se størelsesforholdet.

     

    Og her - det hele kan være i camperens ene rum (under sengen).

     

    Hvordan får jeg den i vandet (DK)

    De fleste havne har en slidske til søsætte både på trailer. Min båd har søsætningshjul, som kan klappes ned, hvorved båden kan trækkes i et håndtag. Dermed kan den fint anvende sådanne slidsker. Alt i søfart har andre navne. Bunden hedder "dæk", bagenden hedder "agterspejler" osv. Derfor hedder en slidske også et "slæbested", en "bådrampe" eller en "bådslip".

    Jeg har haft stor glæde af adressen www.slæbesteder.dk, hvor man kan se en oversigt over registerede slæbesteder i Danmark. Nogle er gratis og andre koster et mindre beløb. Det er altid en god ide at kontakte den lokale havnefodge. De flester er meget flinke.

    Hvis du ikke vil være afhængig af slæbestedet kan du blot søsætte den fra stranden. Det har jeg gjort flere steder. Det fungerer fint, omend jeg foretrækker et slæbested. Jeg har været på camping og haft båden liggende sammen med camperen. Med søsætningshjul trækker man den let til den nærmeste strand/havn (hvis der altså ikke er alt for langt).

    En anden god side er www.danskehavnelods.dk. Der kan du ses en oversigt over danske havne og særligt interessant - du kan se hvilke steder du kan tanke brændstof.  

    Hvordan får jeg den i vandet (udlandet)

    Her har jeg endnu ikke meget erfaring, men jeg ved, at der er meget stor forskel fra land til land og fra havn til havn.

    Jeg planlægger at søsætte min båd fra campingpladsen. På nogle af de mindre campingpladser kan du blot søsætte den dagligt eller alternativt have den liggende ved en bøje (for svaj). På de større campingpladser må du ikke ankre og dermed skal du bruge campingpladsens bøjer eller alternativt bruge campingpladsens slædesteder. Typiske priser i f.eks. Koatien er 30-40 kroner pr. dag, men der er også steder, hvor det er gratis.

     

    Der er også meget forkellige regler for, hvorvidt du skal betale for at sejle. I Kroatien skal du have en vignette, som du kan købe på betalingssteder langs kysten. Disse findes i Umag, Porec, Rovinj, Pula, Rasa (Brsica), Rijeka, Mali Losinj, Zadar, Sibenik, Split, Ploce, Korcula, Dubrovnik, Vela Luka og Ubli. I turistsæsonen er der også åbent i ACI marine i Umag, Novigrad, Sali, Bozava, Primo Stone, Hvar, Stari Grad på øen Hvar, VIS, Komiza og Cavtat.

    Du kan læse lidt fra vores 2011 ferie om, hvad der sker, hvis man ikke har en vignette :-(

     

    Forsikring?

    Det er noget meget forskelligt fra forsikring til forsikring. Min indboforsikirng dækker 5 m. og op til 5 HK. Derfor har jeg måtte tegne en ekstra ansvarsforsikring. Størrelsen på den afhænger af motorstørrelse, bådlængde og hastighed. I mit tilfælde taler vi om 500 kr. pr. år.

    Min indboforsikring dækker båden, men ikke motoren. Der skal jeg af med ca. 3.000 pr år. Det har jeg fravalgt, da den ikke ligger en havn. Risikoen for tyveri er altså ret lille. 

     

    Vedligeholdelse

    Det anbefales at skylle motoren igennem efter brug. Her taler vi ikke om uden på, men om at skylle kølesystemet ved at mortoren får lov til at trække ferskvand igennem kølesystemet. Det orker man nok ikke i det daglige.

    Nole anbefaler vinterkonservering, når motors sættes væk om vinteren. Der er en opskrift her: http://www.danskvandsport.dk/82/.

    Min brugsanvisning nævner dog ikke noget om dette. 

    Vide mere..

    www.baadsnak.dk

    http://www.danskehavnelods.dk/