Nøgleord i denne rejsebeskrivelse er Kroatien, Istrien, Lanterna, Cres, Losinj, Osor, Mali-Losinj, Veli-Losinj, Poljana, Skradin, KRKA, Zaton, Pag, Novalja, camping Strasko, Bled.


 

Så blev det sommeren 2011. Vi skulle egentligt have været i USA, men flertallet i familien (2 voksne og piger på 16, 16 og 17) foretrak badning og afslapning og badeferie. Så for tredje gang gik sommerferien til det skønne Kroatien.

 

Forrige år besøgte vi 12 campingpladser (læs mere om turen til Kroatien i 2009 her), fortrinsvis i Kroatien, sidste år lidt færre campingpladser (læs mere om turen til Kroatien i 2010 her), men denne gang insisterede familien på at det blev til endnu mere afslapning - og sådan blev det - det endte med 7 campingpladser. 

 

Efter en færgetur (Rødby-Puttgaarden), en kort overnatning på en tysk tankstation ramte vi Østrig, hvor vi besluttede os for en egentlig overnatning.

 

 

 

Dette med at tage en egentlig overnatning er noget som vi har praktiseret i mange år. Vi checker ind midt på eftermiddagen, tager på restaurant om aftenen og sover indtil vi er udhvilede.  

 

Vi har før været heldige med at overnatte på bondegårde i Tyskland, så denne gang forsøgte vi samme model i Østrig. Valget blev Zlan-Ziebl (Bord Atlas A-9713) 15 km. inden Villach.

 

På pladsen er der plads til ca. 10 vogne og mens vi var der, var pladsen besøgt af både autocampere og campingvogne. Vejen op til gården er meget stejl og hvis man frygter Kasselbakkerne, så vil jeg ikke anbefale, at man besøger denne plads. 

 

 

Pladsen er placeret på en af gårdene i Ziebl. Her fra er der ca. 2 km. (en frisk lille gåtur) til hovedvejen, hvor man finder en et fint lille gasthaus med lidt god mad. 

Man kan bestille morgenbrød hos gårdens frue og så bliver det blot skrevet på regningen.

Morgenmaden kan fint nydes på et lille tæppe med en formidabel udsigt ud over de østrigske alper. 

 

 

Dagen efter trillede vi videre til Kroatien og efter ca. 4 timers kørsel landende vi på Istriens største campingplads - camping Lanterna.

 

 

Vi fik en plads i 4. række fra vandet (D310). Vi besøgte også Lanterna i 2010, så jeg vil ikke beskrive pladsen igen.

 

Udsigten mod nord viser den bedste side af Kroatien. I det fjerne ses byen Novigrad.

 

Vi havde vores lille Zodiac gummibåd med. Den pustede vi op, monterede vores lille motor og så sejlede vi jævnligt til netop Novigrad.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var på Lanterna i en uge og under en af vores sejlture besøgte vi nabobyen Cervar-Porat. Der er ingen turisthoteller, kun få restauranter og næsten ingen turister.  Vi indtog et dejligt måltid i denne lille restaurant med det sigende navn ”Fish”.

 

Skønt at man kan få disse oplevelser så tæt på Kroatiens største turistkoncentration - en stemning, som man ellers kun oplever i det sydlige Kroatien.

 

 

Det er sommer og livet er skønt.

Der findes 3 supermarkeder samt en række små boder på selve Camping Lanterna.

 

Alternativet er en af de mange grønsagsboder, som findes udenfor pladsen. Her er kvaliteten bedre og priserne lavere.

  

 

 

Der er masser af firben på pladsen. Under besøget bidrog vi også til en fælles slangejagt, da vores genbo fik uventet besøg. Vi så slangen flere gange, men sådan et lille bæst er uventet hurtig og vi måtte slutte jagten uden fangst. Den var i øvrigt sort med hvid underkrop og ifølge receptionen aldeles ufarlig.

Efter en 1 uge på Lanterna gik turen mod øerne Cres og Losinj.

 

Færgen til Cres går bl.a. fra byen Brestova på østsiden af Istrien. Turen tager ca. 20 minutter og færgen sejler hver 90. minut.

Husk at købe billetter på det lille billetkontor inden du kører ned til selve færgelejet.   

 

 

 

 

Rart at se, at der fortsat er plads til så mange alternative mennesker i verdenen :-)

 

Turen over Cres byder på en række storslåede udsigter. Den nordlige del er ret ødet og der er ingen eller få campingpladser.

 

 

I byen Osor finder man en 11 meter bred kanal, der adskiller øen Cres fra øen Losinj. Vi har tidligere kørt igennem byen og nærmest betragtet den som et "bump" på turen. Denne gang havde vi besluttet os for at opleve stedet.

 

Der er 2 campingpladser i området - en lidt nord for byen og en lige ved kanalen. Vi valgte den midt i byen og her ser man vores camper med blå markise.

 

 

 

 

Pladsen er en blanding af campere, telte og fastliggere. Her en person, som har sammentømret en veranda, en campingvogn og et skur til en trelænget herregård.

 

 



2 gange om dagen (kl. 9:00 og kl. 17:00) åbnes byens svingbro. På disse tidspunkter kan man opleve 20-30 både placere gennem kanalen.

Der er her tale om et fantastisk scenarie. En mand (iført orange tøj) ankommer ca. 15 minutter før broens åbning. Præcis på slaget løber han ned i den ene ende af broen og lukker bommen. Så løber han ned i den anden ende af broen, mens han fægter med armene og forsøger at hindre bilister fra den anden side af broen i at køre ud på selve broen. Herefter får han lukket den anden bom.

Så monterer han en stang til hydraulikken og med ca. 50 pump løftes broen ca. 2 cm. Herefter drejes svingbroen med et håndsving.  Efterfølgende dirigeres bådtrafikken med flittig brug af en fløjte.

Det bør opleves. 


Byen Osor er ganske lille og ifølge vores "Inside Croatia" var der ingen restauranter i byen. Det var dog ikke sandt. Vi fandt mindst 3 stk. og valgte en lille gårdhave, som var utrolig hyggelig.

 

 


I byen findes også et lille marked og det er klart, at når man har den eneste butik i byen, så behøver man ikke at gøre meget ud af facadeudsmykningen. Udenfor markedet finder man også den lokale fisker, der forsøger af få en god pris for morgenens fangst.
Vores næste destination var Camping Poljana, som er placeret ca. 5 km. nord for Mali-Losinj, som er hovedbyen på Losinj.

I forhold til pladsens størrelse, er der masser aktiviteter. Her dagens arobic-arrangement, der findes sted foran vores vogn. Her var min kone fast deltager - godt gået.




Vue over pladsen - vores vogn er lige i midten over den gule container.

Pladsens beach-volley bane er placeret tæt ved standen og er altid velbesøgt.

Også ved Poljana havde vi dagligt båden i vandet. På en af vores sejlture, hvor det vist gik lidt for hurtigt, havde jeg den tvivlsomme ære at blive stoppet af havnepolitiet. De kunne oplyse mig, at manglende vignette, manglende båddokumenter samt for høj hastighed ville løbe op i et bødeforlæg på 13.500 kuna. Efter 15 minutters forhandling endte vi dog på 500 kuna, som jeg så måtte betale på posthuset (jeg har betalt) og samtidig blev jeg sendt ind til det nærmeste havnekontor for at købe en vignette.

Så til gavn for andre:

Man skal have en vignette, hvis båden er længere end 3 meter eller hvis båden har en motor, der kan yde mere end 5 kW.  

Man skal have et speedbådskørekort (det blev accepteret selvom der ikke er nogen officiel kroatisk godkendelse af dette dokument)

Man skal kunne bevise, at man ejer båden. I mit tilfælde forlangte politiet kopi af købsfaktura og kopi af ansvarsforsikring

 

Ca. 5 km. fra pladsen findes hovedbyen Mali-Losinj, der findes ca. 5 km. fra camping Poljana.

Vi kom i egen båd og det er en smuk tur ind og ud af havnen.

 





Vue over havnepromenaden i Mali-Losinj.


Vores ældste datter.
   
Lidt syd for Mali Losinj finder man den noget mindre by Veli Losinj.

Fra søvejen kan man tilgå byen fra to steder. Fra hovedhavnen og fra bugten med havnen "Rovenska luka".

Billedet er fra bugten Rovenska luka, hvor der ligger tre hyggelige restauranter. Der er roligt og ikke så turistet som i Mali Losinj. Mere idyllisk fås det ikke.

Vi indtog et måltid på restauranten "Bora Bar", som er ejer af Marco - en italienskfødt kok - super god mad.

Stemningsbillede fra Veli-Losinj.
Aftenstemning fra Mali-Losinj.
   
Efter en uge på Poljana, besluttede vi os for at besøg KRKA nationalparken. Det betød en kort færgetur fra Cres til KRK, kørsel til fastlandet og herefter ca. 3 timers kørsel sydover i retning mod Zadar.

Et alternativ var færgen direkte fra Losinj til Zadar, men den gik kun kl. 16.30 (4 timers sejllads) og det ville betyde at vi kom meget sent frem til destinationen.

På turen oplevede vi massiv regn. Det lykkedes os dog at købe en lokal ost ved en af vejboderne.  

 

Der er 2 indgange til KRKA. Den ene er ved byen Skradin (bil og efterfølgende båd) og den anden ved byen Lozovac (bil of efterfølgende bus). Vi valgte Skradin og fandt 3 campingpladser i nærheden. Valget faldt på Camping Skradin, der er ca. 1,3 km. fra Skradin.

Der er plads til ca. 8 campere/campingvogne og ca. 5 telte. Super hyggeligt og en ejer, som kun vil gøre det bedste for gæsterne.

Mens vi var på pladsen, var både Italien, Østrig, Holland, Belgien, Polen og Danmark repræsenteret - camping når det er bedst.

 

Vi skulle ned i byen og handle og ejeren tilbød at køre os i hans egen bil. Vi blev kørt til supermarkedet, bageren og slagteren og det foregik tilsyneladende af veje, hvor andre ikke måtte køre.

Der blev nikket og vekslet et par ord med venner og bekendte. 
 

 

Det er fantastisk at opleve en lille lokal kroatisk campingplads.

Ejeren spurgte om vi havde brug for tomater til vores salat. Det kunne vi bekræfte, hvorefter vi blev sendt i hans baghave, hvor vi kunne tage, hvad vi havde brug for.

Tomater og kørsel til byen var inkluderet i prisen. Vi betalte 250 kuna for en overnatning (5 personer). 

  

I dagtimerne kunne man opleve stilheden - kun afbrudt af faderens  uafbrudte arbejde med at forme mursten til udvidelse af campingpladsen (gætter vi på).
Når man kommer til KRKA via. Skradin starter man med men en sejltur på ca. 15 minutter. Man kan købe billetter i havnen eller ved ankomst til selve parken.

Selve parken er en rundtur (ca. 1 times gang) med et par enkelte mulige afstikkere. På billedet ses det primære vandfald.

Det primære vandfald - billedet er taget lidt oppe i terrænet.

 

Parken rummer flere af Kroatiens slangearter (både giftige og ikke-giftige) og vi så 2 slanger på vores tur gennem parken.

I forhold til nationalpark Plivicka Jezera, så er KRKA en begrænset oplevelse og turen rundt inkl. badning tager ikke meget mere end 2 timer.   

 

   

Efter KRKA-parken gik turen videre til Camping Resort Zaton (en tur på ca. 1,5 timer) lidt nord for byen Zadar. Når man kommer fra en lokal kroatisk campingplads med plads til 8 vogne og 5 telte, så opleves Zaton som et kulturchok.

"Feriemaskine" er nok den bedste beskrivelse. Der er alt fra barer på stranden, shopping center, frisør, læge, talrige restauranter, sovenirbutikker etc.

Folk ligger tæt på stranden (sandstand med lavvandet uklart vand) og man skal ikke have været der mange timer før man har glemt om man er i Kroatien eller på lidoen i Italien.

Zaton bliver ikke min favoritplads - pladsen har alt - undtaget Kroatien. Pladsen er inddelt i sektioner - camping i forskellige kategorier, telte, bungalows og mobilhomes.

I det område vi boede i, var der ca. 50% danskere, så det var næsten som at være i Danmark. Selv på en af restauranterne var menukortet på dansk (maden var iøvrigt fin) - noget vi ikke har oplevet andre steder. Et andet minus var priserne. Alting var lidt dyrere - varerne i supermarkedet, isen (6 kuna pr. kugle - andre steder 4-5 kuna pr. kugle) osv.  En klar fordel for børnefamilier er at, der er mange børn og unge mennesker.  


Efter 3 dage og starten på en periode med ustabilt vejr måtte der ske noget andet. Det var nærliggende at søge til øen Pag, som let nås fra Zadar.

Vi førsøgte først med Camping Sumuni, men der var alt optaget - desværre. Det så ud til at være en superhyggelig plads og der ville vi gerne have haft et 2-3 dage. Det må så blive en anden gang - den står nu på ønskelisten.
Alternativet blev Camping Strasko ved Novalja. Også her var alt optaget, men i modsætning til Camping Sumini, er der her et stor "free area" og det var let at finde en god plads.

Der i øvrigt gratis internet - og det virkede :-)



PS: Det er ikke vores parabol :-)
Standen er smal or dermed tæt pakket.

På pladsen er der utrolig mange slovakker - 60-70% vil jeg tro. Jeg har jeg det helt fint med - det virker da som om, man er i udlandet.
Ca. 20 minutters gang fra campingpladsen finder man byen Novalja. Der er masser af restauranter, unge mennesker, fest og ballade.

Der kører også et lille blåt tog fra campingpladsen (jeg kalder det "Smølfetoget"). Vi tog toget, men jeg nægter at publisere billederne.

Byen er klart et besøg værd.

Vi var på Camping Strasko i 3 dage. Det er ikke en plads, som vi ville betænke os på at komme tilbage til.
Dette billede er tager fra fastlandet (den grønne bevoksning i bunden af billedet) i retning mod Pag. Som de ses er Pag næsten et månelandskab i forhold til fastlandet og overgangen til månelandskab er meget tydelig.

De små bygninger i højre side af billedet er færgeterminalen i Zigljen (Pag) - dermed også sagt at vi valgte at tage færgen fra Pag til fastlandet. Bemærk at de ikke tager Visa/Mastercard på billetkontoret.
Fra fastlandet gik turen mod Slovenien. Vi tog kystvejen helt til Rijeka og endte i Bohinjska-Bistrica ca. 20 km. fra Bled.

Dette er jordens mest rolige sted og vi elsker denne rolige campingplads. 

Der er en overvægt af telte og jeg tror at vi var de eneste på pladsen, der ikke sov med vandrestøvler på. Skøn modsætning til "klip-klap" campingpladserne.
Udsigten fra vores vogn.

Selv om vi netop havde haft 19 dage med høj sol, så kunne jeg ikke lokke familien med på en gåtur. Derfor endte jeg med at tage turen selv.

Det kan anbefales. Naturen er utrolig flot og man kan finde turer i alle længder og alle sværhedsgrader.

Mit mål var vandfaldet "Mastniski slap".

Jeg valgte at starte med at cykle fra Bohinjska Bistrica (campingpladsen) til Stara Fuzina. Det er en tur på ca. 5 km.

Der er anlagt en helt ny cykelsti på nordsiden af floden (Sava Bohinjka).


   


   


   
I Stara Fuzina kan man sætte cyklen ved "Hudicev most", som er i den nordlige del af byen. Herefter gik turen til fods mod vandfaldet "Mastniski slap". Fra Stara Fuzina kan kan nå vandfaldet via en lille vandresti på østsiden af floden eller via en grussti på vestsiden. Jeg tog østsiden op op vestsiden hjem. Østsiden er langt den flotteste og hvis man skulle finde på at cykle hele vejen til vandfaldet (det kan man kun på grusstierne), så går man glip af en naturoplevelse. Det er en vandretur på ca. 2,5 timer (retur), men hvis man foretrækker en kortere tur, kan man nøjes med halvvejen og alligevel opleve en smuk tur. På halvvejen og ved vandfaldet er der hytter, der serveret lidt lette retter og lidt kold og drikke.   
 
Når man kommer tilbage fra en 5 timers bjergtur, så er det rart at der er nogen der er ved at tage opvasken.

 

 

 

Tak til alle dem, som har været med til at inspirere til vores tur. Hvis du skulle have nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.